Formål og baggrund
I socialpsykiatrien er fokus for det daglige arbejde brugernes hverdagsliv, deres livsmønstre og mestring af hverdagslivets opgaver. Behandling med psykofarmaka kan i dette perspektiv have en tendens til at indtage en perifer og undertiden upåagtet plads. Imidlertid er behandling med psykofarmaka et redskab, som på afgørende vis kan gribe ind i brugerens hverdag både på en kvalitativ forbedrende og en på en kvalitativ forringende måde. Derfor har den faglige tilgang til behandling med psykofarmaka betydning i samarbejdet mellem brugeren og socialarbejderen.
Socialpsykiatrien som arbejdsplads er befolket med mange forskellige faggrupper med og uden medicinkompetence i deres grunduddannelse, og disse faggrupper skal samarbejde omkring medicinadministration. Det er derfor vigtigt, at der er et fælles fundament for sikker medicinhåndtering.

På Center for Socialpsykiatri Sukkertoppen har vi gennem undervisning af medarbejdere, enkle procedurer og handleplaner styrket sikkerheden og den faglige tilgang til medicinadministration og medicinhåndtering. Sikkerhed drejer sig selvsagt om, at eliminere risikoen for, at der opstår fejl i forbindelse med medicinering. Faglighed omkring medicinering indebærer viden om medicin, holdning til brug af medicin, samarbejde med brugeren omkring medicinering og lydhørhed overfor brugerens erfaringer og problemer med medicin.

Formålet med undervisning, procedurer og handleplaner er således:

• Sikker medicinadministration og dokumentation
• Højnelse af fagligheden omkring medicinering og medicinadministration
• Individuelt ansvarsniveau i forbindelse med medicinadministration

Målgruppe
Målgruppen er de brugere i socialpsykiatrien, som har brug for forskellige grader af støtte til medicinadministration.

Fremgangsmåde
Sikker medicinadministration og dokumentation:
Det første skridt i retning af en sikker og faglig kvalitativ medicinadministration er udarbejdelsen af en medicininstruks på baggrund af sundhedsstyrelsens vejledning om medicinadministration.
Instruksen indeholder således en detaljeret beskrivelse af elevers og de enkelte faggruppers medicinkompetence, ligesom den også beskriver konkrete procedurer i forbindelse med ordination og journalføring, bestilling og modtagelse af medicin, ophældning og udlevering af medicin, opbevaring og bortskaffelse af medicin samt procedurer i forbindelse med administration af håndkøbsmedicin og alternativ medicin.
Medicininstruksen bliver gennemgået med nyansat personale og kombineret med et internt uddannelsesprogram, hvis design er afhængigt af grunduddannelse og medicinkompetence. Eksempelvis bliver social-og sundhedsassistenter, som har medicinkompetence med i deres grunduddannelse, tilbudt en anden undervisning end pædagoger, som ikke har medicinkompetence med i deres grunduddannelse.

Dokumentation af medicinhåndtering foregår elektronisk på det internetbaserede it-værktøj kaldet Bostedsystemet.
Vi oplevede et behov for en mere enkel og sikker dokumentation vedrørende medicin. I samarbejde med en IT-udbyder er medicinhåndteringsmodulet udviklet således, at medicin dokumenteres ét sted. Tidligere skulle en ordination skrives ind i cardex, journal og på brugerens medicinkort. Nu skal en ordination kun skrives ét sted, nemlig i Bostedsystemets medicinskema. Denne forenkling har betydet færre fejl i indskrivningen af medicin på medicinskemaer. Endelig er Bostedsystemets medicinskema kombineret med en godkendelsesfunktion ud for hver enkelt præparat, således at en indskrivning af et præparat kan blive godkendt af en anden kollega. Også dette øger sikkerheden i indskrivning af medicin.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentant fra alle afdelinger, som tager sig af at opfange problemstillinger og udfordringer i forhold til IT-systemet som redskab. Herunder som redskab for dokumentation af medicinadministration. Gruppen har via administratoren løbende kontakt med systemudbyderen mhp. justerings- eller ændringsbehov.

Det følgende er en beskrivelse af et undervisningsforløb for en nyansat pædagog:
Først bliver medicininstruksen gennemgået med hovedvægten lagt på pædagogens medicinkompetence. Dernæst følger en undervisning i medicin, hvor de enkelte typer psykofarmaka bliver gennemgået på et generelt plan, dvs. deres virkning og bivirkning m.v., samt eventuelle specielle forhold. Sigtet med denne undervisning er, at pædagogen bliver i stand til på egen hånd at indhente og forstå oplysninger om medicin i medicinkataloger m.m. Sigtet er også, at pædagogen bliver i stand til sammen med brugeren at foretage en vurdering af medicinens indflydelse ikke bare på brugerens symptomer, men på brugerens hele livssituation. Noget medicin kan som bekendt have en positiv virkning på symptomer f.eks. stemmer samtidig med, at den forringer livskvaliteten på andre områder af tilværelsen. Eksempelvis kan en udtalt medicinfremkaldt træthed give problemer i et arbejdsliv eller skoleliv.
Til at støtte denne medicingennemgang får pædagogen en mappe med skriftligt materiale om de forskellige psykofarmakagrupper. Den generelle medicingennemgang bliver fulgt af en gennemgang af medicinen til konkrete brugere. Der gøres her brug af link til lægemiddelkataloget for at sikre, at man altid har den nyeste viden tilstede.
Til sidst skriver pædagogen under på, at hun har fået denne gennemgang.

Undervisningen til nyansatte social-og sundhedsassistenter indebærer alene gennemgangen af medicinen til konkrete brugere, da social-og sundhedsassistenter har medicinkompetence i deres grunduddannelse. Elever og sygeplejerskestuderende får en lignende gennemgang som pædagoger, men med den forskel, at gennemgangen trækker på den viden om medicin, som den studerende eller eleven har fået via sin uddannelse.   
De faggrupper som har medicinadministrativ kompetence undervises som en del af introduktionen via sidemandsoplæring. Dette varetages af alle afdelingens medicinkyndige. Det indebær også en gennemgang af den anvendte medicin med det internetbaserede lægemiddelkatalog som reference. Der er udarbejdet en beskrivelse af medicinkompetencen for begge personaletyper.

Høj faglig standard:
God medicinhåndtering drejer sig ikke alene om sikkerhed, men også om, at medicinen bliver anvendt til de rigtige formål. Sidstnævnte indebærer, at man som medarbejder i psykiatrien ikke alene har viden om medicinen, men også en holdning til, hvordan den anvendes. En del af medicingennemgangen drejer sig derfor om, hvordan man kan være en god sparringspartner for brugerne, når det gælder medicin, eksempelvis brugen af p.n-medicin.
Medicin er én metode blandt mange, som kan lindre symptomer. Undertiden kan man opnå den samme lindring med eksempelvis motion, beskæftigelse, NADA (øreakupunktur), samvær med andre eller samtale om, hvad der giver problemer, og så er disse metoder bedre egnede til at styrke brugerens egne ressourcer. Det er derfor vigtigt, at medicin ikke er et rutinebaseret valg ved problemer, og det er vigtigt, at medicinen ikke bliver brugt på en måde, så den medvirker til udviklingen af en klientificeret livsform, dvs en livsform, hvor brugeren passivt tager medicinen og bruger medicin, som en måde at løse tilværelsens forskellige vanskeligheder på i stedet for at udvikle egne ressourcer og mestringsstrategier. 

Individuelt ansvarsniveau i forbindelse med medicinadministation:
Endelig indebærer den faglige tilgang, at medarbejderen lytter til brugerens erfaringer og oplevelser med medicin. Medicin spiller ofte en vigtig rolle både på godt og på ondt. De fleste brugere kan berette om medicin, der har hjulpet, og medicin, der har givet problemer i form af bl.a. bivirkninger. Brugerne har altså en erfaring med, hvad der hjælper og hvad der ikke gør. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet omkring medicinering giver plads til denne erfaring

Den praktiske håndtering af medicinen tager afsæt i en handleplan, dvs. en aftale mellem brugeren og socialarbejderen om, hvilken støtte brugeren skal have til medicinadministration, hvad der er brugerens ansvar, og hvad der er personalets ansvar. Der kan aftales alle mulige forskellige adminstrationsformer afhængig af, hvilke ønsker og behov brugeren har for støtte. Det væsentlige er, at brugeren selv er med til at bestemme administrationsformen og dermed tager det ansvar for medicineringen, som vedkommende magter.
Hvis brugeren i en periode har et ønske om, at medicinen opbevares i centerets centrale medicinskab, kan dette lade sig gøre, men hovedreglen er, at medicinen opbevares i et medicinskab i brugerens egen bolig, og at det ophældes her. På den måde er forveksling med andre brugeres medicin gjort umulig.

Teori
Der er ikke nogen egentlig teori bag den indsats vi på Sukkertoppen har lavet i forbindelse med medicinadministration, men indsatsen er inspireret af recoverytankegangen. Ifølge denne tankegang er der grund til at have opmærksomhed rettet mod ikke alene den måde hvorpå psykofarmaka anvendes, men også på selve den måde, som medicineringen forgår på.
Recoverytankegangen peger for det første på, at det er vigtigt at se medicineringen i sammenhæng med andre behandlingstiltag. Den amerikanske psykolog Patricia Deegan understreger, at der ikke findes nogen magiske piller, og at brugeren ikke udvikler flere mestringsstrategier ved at ændre kemien i hjernen. Samtidig anerkender Deegan, at medicin kan være et redskab blandt mange andre, som kan tages i brug med henblik på at få det bedre. For det andet peger recoverytænkningen på, at det er vigtigt at se medicineringen som et samspil, hvor brugeren har medbestemmelse og ansvar.

Ressourcer
Medicingennemgangen er en del af introduktionen og den kan varetages af enhver med medicinkompetence i grunduddannelsen. I praksis er det sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter. Det fordrer ca 1 t. dagligt i den første tid, afhængigt af den nyes forudsætninger.Til ikke-medicinkompetente medarbejdere beregnes 1 undervisningsdag.
Vi har valgt at prioritere dette område og derfor afsat øremærkede personaletimer i et forløb til dels samarbejde vedr. IT-systemet, til implementering af IT-værktøj og metode, samt den interne undervisning til nyt personale.

Resultater
Vi har ingen dokumenterede resultater på "før og efter", men det er vores oplevelse at medicinundervisningen har bidraget til en højere sikkerhed omkring medicinadministration.
Den har bidraget til en større bevidsthed om, hvilke problemstillinger medicinen bruges til at afhjælpe.
Der er en større bevidsthed om andre metoder, og der indgår ofte en vurdering af, om andre metoder kunne være lige så velegnede.
Desuden oplever vi en reducering af især p.n.-forbruget af medicin.

Erfaringer og perspektivering
Vi vil fremadtettet indgå et mere struktureret samarbejde med ordinerende læger vedrørende anvendelse af psykofarmica, med helblik på reduktion i medicinforbruget.

I samme forbindelse vil vi være undersøgende på effekten af NADA-behandling. Vi ønsker også at undersøge på hvilken måde/hvordan NADA indgår i god social praksis.