Metodeudviklingsprojekt vedr. forebyggelse af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap
18-05-2010 - Odense Kommune
Handicap og medborgerskab: Der er mange myter om mennesker med handicap. En kendt myte er, at mennesker med handicap ikke har en seksualitet eller er seksuelt attraktive. Der er også mange tabuer, som gør det vanskeligt at tale åbent om eksempelvis seksuelle overgreb mod mennesker med handicap.
Det er vigtigt at nedbryde disse myter og tabuer og den bedste måde at gøre det er ved at tilføre viden, skabe opmærksomhed og fremme dialog og åbenhed.
Klik her for at se hele eksemplet!
Tidlig indsats, støtte og efterværn til mennesker med spiseforstyrrelser
22-04-2010 - LMS: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
"Børn med handicap" Rådgivningen i LMS er udviklet til at møde den enkelte, der hvor de er i deres sygdomsforløb eller som pårørende. Du kan komme anonymt og få rådgivning hvad enten du selv er syg, pårørende eller sidder som behandler og har brug for hjælp til en borger med en spiseforstyrrelse.
I LMS arbejder vi for at der ved hjælp af et bedre forebyggende arbejde, en tidligere intervention og en bedre behandling og efterbehandling kan spares mange bekymringer, sociale problemer og sygedage.
Klik her for at se hele eksemplet!
Snoezelen som platform for udviklingshæmmede børns indbyrdes samspil
15-04-2010 - Silkeborg / Børnehjemmet Solbo
"Børn og unge med handicap"
Solbos specialbørnehave Solsikken har gennemført et udviklingsforløb i snozelhuset med særligt fokus på børns leg og samspil ud fra Solbos værdigrundlag. Da oplevelsen i snoezelhuset er sansebestemt på det æstetiske plan (oplevelse for oplevelsens skyld), er børnene her ligestillede på et andet oplevelsesniveau end til daglig med børnehaven som ramme. Det er vores faglige nysgerrighed på børnenes individuelle
Klik her for at se hele eksemplet!
Ledsagerprojekt i Haderslev Kommune
15-04-2010 - Haderslev
"Børn og unge med handicap"
Projekt ledsager har til formål at afklare om der er grundlag for at udvide den nuværende ledsageordning, sådan at også unge mellem 12 og 15 år kan være omfattet.
Klik her for at se hele eksemplet!
Kommunikation - en særlig tværfaglig opgave omkring børn i specialbørnehave.
14-04-2010 - Odense, Specialbørnehaven Platanhaven
"Børn og unge med handicap"
Specialbørnehaven Platanhavens børn har behov for stor støtte for at blive hørt, få medindflydelse og indgå i samspil og dialog, der svarer til deres behov og ønsker. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i hvert barns særlige kommunikative udtryk og øver os i at forstå og tolke barnet bedst muligt. Samtidig hjælper vi også børnene videre med alternative og supplerende måder at kommunikere på. Det kan være via konkreter, Tegn til Tale, via foto, symboler (PCS og Piktogrammer), PECS, teknologibaseret udstyr som taleklodser og talemaskiner. De alternative og supplerende måder kan udvide det enkelte barns muligheder, men de må altid ses sammen med og i lyset af barnets oprindelige kommunikative udtryk.
Klik her for at se hele eksemplet!
Specialreformen - inklusion af børn og unge i Københavns Kommune
14-04-2010 - Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Specialreformen
"Børn og unge med handicap"
Specialreformen er et tværfagligt udviklingsprojekt i Børne- og Ungdomsforvaltningen, der skal kvalitetsudvikle Københavns Kommunes tilbud til børn og unge i udsatte positioner. Specialreformen skal vende en udvikling, hvor flere og flere børn bliver segregeret til specialskoler og -institutioner. Igennem inkluderende og tværfaglige indsatser, skal langt flere børn og unge forblive i almenmiljøet. Målsætningen er at alle får de bedste muligheder for at trives og udvikle sig, både fagligt, socialt og som en del af et fællesskab.
Klik her for at se hele eksemplet!
Idræt og Inklusion
14-04-2010 - Ringsted
"Børn og unge med handicap"
I de sidste 5 år har et idrætsteam på Asgårdsskolen arbejdet med at få alle elever med i idrætstimerne sammen. Vi er en folkeskole fra 0-7 klasse fra det lokale skoledistrikt, og en centerklasserække med elever fra 0-10 klasse. Centereleverne er elever med specifikke sprog/tale vanskeligheder og/eller bevægehandicap.
I dette eksempel er begrebet inklusion anskuet ud fra et visionært fremtidsideal med hensyn til udviklingen af den danske folkeskole. Vi skal inkludere for at udvikle mangfoldighedens muligheder. Hos os har alle noget at byde på i idrætstimerne.
Klik her for at se hele eksemplet!
Samtaleredskabet EPDS kan afdække om sundhedsplejen skal igangsætte en tidlig indsat i familien.
22-02-2010 - Thisted Kommune.
Cirka 10% af nybagte mødre får en fødselsdepression og herudover får op til 10% en fødselsreaktionde og ca. 7% af nybagte fædre udviser større eller mindre negative reaktioner på forældreskabet. Mange forældre får ikke den støtte fra omgivelser og fagfolk, der kunne mindske denne reaktion, da de ofte holder den skjult. Ved at anvende dette spørgeskema opstår muligheden for at få talt om følelser og tanker, der kan lettes ved en åben og rummende tilgang til samtalen.
Samtalen ud fra EPDS spørgeskemaet giver mulighed for at se på udviklingsmuligheder i familien. Samtalen kan også afdække, om der er behov for at sundhedsplejen iværksætter en hurtig, præcis og målrettet hjælp til familien.
Klik her for at se hele eksemplet!
Borgerinddragelse i socialpsykiatrien
Vejle Kommune
"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": "Kom og vær med til at diskutere pårørendesamarbejde og borgerinddragelse i socialpsykiatrien" - sådan lød det i invitationen til brugere, pårørende, medarbejdere, interesseorganisationer og politikere om at deltage i en temadag i Torvehallerne. Resultatet blev en politik for borgerinddragelse og en netværkspolitik i Vejle Kommunes Psykiatriafdeling.
Det er et mål, at det skal være synligt og dokumenteret, at borgeren er inddraget i alle faser af sin sag, og at borgeren inddrages i udviklingen af de socialpsykiatriske tilbud i Vejle Kommune.
Klik her for at se hele eksemplet!
Processen vedrørende udarbejdelse af pårørendepolitik i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune
Aalborg Kommune, Handicapsekretariatet
"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": "Nære pårørende er en vigtig part i brugerens liv. De besidder viden, ressourcer og erfaringer, som er betydningsfulde at inddrage i samarbejdet om den socialpsykiatriske indsats overfor brugerne".
Såden står der i rådmand Tina French Nielsens forord til pårørendepolitikken i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune, som blev politisk godkendt i Ældre- og Handicapudvalget i Aalborg Kommune i september måned 2007.
Den nedfældede politik - i form af en præsentabel pjece på glittet papir - blev resultatet af en længerevarende dialogbaseret proces, hvor mange interessenter kom til orde. Pjecen er essensen af brugeres, pårørendes, medarbejderes og lederes ønsker og forventninger til samarbejdet med pårørende.
Klik her for at se hele eksemplet!