Alle eksempler på Politik på Udsatte voksne-området   Klik her for at vise hjælp
Borgerinddragelse i socialpsykiatrien
Vejle Kommune

"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": "Kom og vær med til at diskutere pårørendesamarbejde og borgerinddragelse i socialpsykiatrien" - sådan lød det i invitationen til brugere, pårørende, medarbejdere, interesseorganisationer og politikere om at deltage i en temadag i Torvehallerne. Resultatet blev en politik for borgerinddragelse og en netværkspolitik i Vejle Kommunes Psykiatriafdeling. Det er et mål, at det skal være synligt og dokumenteret, at borgeren er inddraget i alle faser af sin sag, og at borgeren inddrages i udviklingen af de socialpsykiatriske tilbud i Vejle Kommune.
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Processen vedrørende udarbejdelse af pårørendepolitik i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune
Aalborg Kommune, Handicapsekretariatet

"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": "Nære pårørende er en vigtig part i brugerens liv. De besidder viden, ressourcer og erfaringer, som er betydningsfulde at inddrage i samarbejdet om den socialpsykiatriske indsats overfor brugerne". Såden står der i rådmand Tina French Nielsens forord til pårørendepolitikken i socialpsykiatrien i Aalborg Kommune, som blev politisk godkendt i Ældre- og Handicapudvalget i Aalborg Kommune i september måned 2007. Den nedfældede politik - i form af en præsentabel pjece på glittet papir - blev resultatet af en længerevarende dialogbaseret proces, hvor mange interessenter kom til orde. Pjecen er essensen af brugeres, pårørendes, medarbejderes og lederes ønsker og forventninger til samarbejdet med pårørende.
Klik her for at se hele eksemplet!
Psykiatriplan med effektmåling som grundlæggende princip
Socialforvaltningen, Københavns Kommune

"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": Vi har udarbejdet en flerårig plan for den kommunale socialpsykiatriske indsats. Et af planens grundlæggende principper er effektmåling, hvilket vil sige, at der sættes fokus på, hvad borgeren skal have ud af den indsats, vi yder. Som grundlag for at effektarbejdet indeholder planen en forandringsteori, der beskriver den overordnede årsags-virkning sammenhæng mellem vores aktiviteter, resultater og effektmål. Effektmålene er opstillet på baggrund af en analyse af, hvilke konkrete problemstillinger målgruppen har. Vi er i øjeblikket i gang med at opstille indikatorer for, hvordan vi kan måle udviklingen i effektmålene med henblik på at undersøge og udvikle evidensbaserede metoder.
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Udsattepolitik med brugerperspektiv
Socialcentret, Odense Kommune

"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": Odense Byråd har vedtaget en udsattepolitik. Politikken er målrettet indsatser for socialt udsatte personer i Odense. Den er udarbejdet ved at inddrage brugere, borgere og fagpersoner på området. Politikken indeholder, udover visioner, også helt konkrete handlinger som, ved at inddrage brugere, borgere og fagpersoner m.v. evalueres og justeres hvert år i takt med at tiden og de økonomiske udfordringer skifter. De overordnede visioner for politikken fastholdes dog fra 2009 til 2013. Politikken går på tværs af alle forvaltninger i kommunen.
Klik her for at se hele eksemplet!
Københavnerkodekset – København mod prostitution
Københavns Kommune

Københavns kommune har iværksat flere helhedsorienterede tiltag på prostitutionsområdet i kommunen. I dette eksempel beskrives Københavner-kodekset samt informations- og holdningskampagnen mod prostitution (”København mod prostitution”). Københavner-kodekset indeholder opfordringer til de ansatte i forhold til brugen af prostituerede, og kampagnen er et eksempel på, hvordan man som kommune kan forsøge at påvirke borgeres holdninger til prostitution.
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Som den første kommune i landet opretter Odense Kommune et lokalt Råd for Socialt Udsatte
Odense Kommune

Rådet for socialt udsatte i Odense skal forstærke det fælles ansvar for de svageste i Odense. Rådet skal være de udsatte gruppers talerør i forhold til blandt andet de kommunale indsatser på udsatteområdet. Rådet vil følge den sociale indsats på områderne: Hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, prostituerede, sindslidende samt have fokus på udsathed blandt etniske minoriteter og unge. Rådet er bredt sammensat med repræsentanter fra organisationer, brugere og indsigtsfulde enkeltpersoner.
Klik her for at se hele eksemplet!