Alle eksempler på Evaluering på Udsatte voksne-området   Klik her for at vise hjælp
Vi skal vide, om vores indsats bidrager til, at brugerne får det bedre!
Århus Kommunes Socialforvaltning

"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": I den offentlige sektor stilles der i stigende grad krav om at demonstrere åbenhed og ansvarlighed overfor omverdenen, brugerne og øvrige interessenter. Dette stiller en række særlige udfordringer til offentlige organisationer. I den forbindelse har effektstyring fået tiltagende selvstændig betydning ud fra devisen: En offentlig organisations eksistensberettigelse er at levere ydelser med mest mulig positiv effekt for borgerne – inden for de givne økonomiske rammer. Derfor ønsker Socialforvaltningen i Århus Kommune at dokumentere effekten af det sociale arbejde. Vi skal vide, om de sociale indsatser bidrager til, at brugerne får et bedre liv.
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Virkningsevaluering - en del af Kontaktpersonuddannelsen
Professionshøjskolen UCC

"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": At komme i gang med at anvende viden man har tilegnet sig i uddannelse, er en udfordring de fleste kender til. I kontaktpersonuddannelsen tages udfordringen op, når deltagerne afslutter uddannelsen med gennemførelse af virkningsevaluering i egen praksis. I virkningsevaluering undersøges det om praksis virker, som man havde tænkt sig - både ud fra et fagligt og et brugeroplevet perspektiv. Det gør praksis ikke altid. Og så ligger det lige for at overveje, hvordan den viden man har tilegnet sig kan bruges til at gå hjem og forandre praksis. Tit er det omvendt. Så viser virkningsevaluering at praksis er rigtig god. Så kan den viden man har tilegnet sig bruges til at styrke argumentation og dokumentation for det man faktisk gør.
Klik her for at se hele eksemplet!
Evaluering af implementeringen af en recoveryorienteret tilgang i socialpsykiatrien i Århus Kommune
Århus Kommune - Center for Socialfaglig Udvikling

"Inklusion af sindslidende – nye veje i socialpsykiatrien": Århus Kommune har siden medio 2007 været i gang med en omlægning af hele socialpsykiatrien til i højere grad at arbejde recoveryorienteret. Eksemplet beskriver evalueringen af hele denne omlægning og de evalueringsmæssige erfaringer ind til nu. Eksemplet her kan med fordel læses i sammenhæng med følgende to eksempler : Implementering af styrket recoveryorientering i socialpsykiatrien i Århus kommune – masterplan som fælles grundlag i processen CARe, en tilgang til større livskvalitet Forvaltningsledelse af et nyt område i stærk udvikling
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Kvalitetudvikling på det sociale område
Odense Kommune

Med udgangspunkt i kvalitetsudviklingsmetoder, inspireret af Den danske Kvalitetsmodel, beskrives et eksempel på indførelsen af evidensbaseret praksis på det sociale område. Den Danske Kvalitetsmodel indebærer systematisk og struktureret udredning af borgerens problemstillinger, efterfølgende visitation på baggrund af systematiske kriterier og velbeskrevne vejledninger for den efterfølgende indsats, så borgeren sikres den rette ydelse. Med Alkoholbehandlingen som eksempel vises, hvorledes denne praksis kan implementeres i det daglige arbejde, så man sikrer kontinuerlig overvågning af ydelserne, samt løbende kvalitetsudvikling.
Klik her for at se hele eksemplet!
Assessmentredskaber til udredning som grundlag for dokumentation og effektmåling
Aarhus kommune

At anvende assessmentredskaber er en indsigtsgivende måde at arbejde med dokumentation og effektmåling. Redskaberne giver medarbejderne en grundig viden om brugerens ressourcer og problemstillinger, samt en mulighed for at sætte ord på tavs viden og udvikle fælles forståelse af faglige begreber. Den fælles viden bliver dokumenteret og er et rigtig godt grundlag for at yde en individuel tilpasset indsats. Hen over tid kan assessmentredskaberne tilmed give en vurdering af indsatsens effekt.
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Muligheder for anvendelse af assesmentredskaber i det socialpsykiatriske botilbud Atriumhuset.
Region Midtjylland

Det er længe siden, det første frø til dette projekt blev sået - at anvende assessmentredskaber i et socialpsykiatrisk botilbud - hvilket ikke var almindeligt på daværende tidspunkt. Assessmentredskaber har mange navne: vurderingsinstrumenter, undersøgelsesinstrumenter, spørgeskemaer, strukturerede interviews og tests. Især ordet "test" vækker ofte modstand indenfor socialområdet. Også i Atriumhuset har der været skepsis i forhold til, om det ville være muligt at anvende assessmentredskaber med respekt for stedets kultur og dagligdag.
Klik her for at se hele eksemplet!