Idealprocessen, i Gentofte Plejeboliger hjælper vi den gode hverdag på vej med IT
08-01-2010 - Gentofte Kommeune
Tidligere var vi 8 institutioner med hver vores forskellighed og procedurebøger. Meget materiale og instrukser udvikledes på samme tid i mindre grupper i hvert hus. Det kunne være vanskeligt, at finde den sidst opdaterede instruks, og man skulle helst være erfaren for at vide, hvem man kunne hente hjælp hos; for videndeling foregik tilfældigt og sporadisk. Vi håber også, at vi på den måde kan fastholde mere viden og erfaring, når medarbejdere går på pension
Nu har vi har opbygget en idealproces, hvor du kan finde seneste version af instrukser, hvor processernes opbygning og indhold signalerer et fagligt niveau og støtter vidensdeling, effektivitet og udvikling. Idealprocessen kan nås fra alle computere i plejeboligerne via kommunens intranet. se et eksempel på vedlagte link
Klik her for at se hele eksemplet!
Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen
Lyngby-Taarbæk Kommune
En medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen gennemføres hovedsagligt som en samtale mellem en farmaceut og den medicinansvarlige kontaktperson. I enkelte tilfælde kan samtalen afholdes med den enkelte borger. Samtalen afholdes ud fra borgerens aktuelle medicinering, og der vurderes på risiko for medicinrelaterede problemer. Herefter foreslås i fællesskab mulige ændringsforslag til medicinen som vurderes af borgerens læge.
Klik her for at se hele eksemplet!
Kvalitetssikring af medicinhåndtering
Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk kommunes plejehjem og genoptræningscenter har med hjælp fra kommunens apoteker fået kvalitetssikret deres medicinhåndtering. Dette er sket gennem dialog om udvikling af en ny pleje- og behandlingsinstruks og en bedre dokumentation af utilsigtede hændelser.
Dette har resulteret i et fald i utilsigtede hændelser og langt færre anmærkninger i embedslægens tilsynsrapporter.
Klik her for at se hele eksemplet!
Skab sammenhæng mellem serviceniveau og økonomi på ældreområdet
Jammerbugt Kommune
Sammenhæng mellem politiske målsætninger og økonomisk styring
Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder igangsat af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, har Pandrup Kommune (nu del af Jammerbugt Kommune) arbejdet målrettet med at sikre sammenhæng mellem udvikling og ændringer i serviceniveau og styringen af den økonomiske ramme på ældreområdet. Det har resulteret i flere praksisnære redskaber, der kan være med til at understøtte kommunerne i deres fremtidige arbejde med kvalitetsstandarder og kobling af faglige prioriteringer og økonomiske muligheder.
Klik her for at se hele eksemplet!
Undervisning af plejepersonale - mere viden giver tryghed.
Lyngby-Taarbæk Kommune
Undervisning af plejepersonale i forskellige emner med forbindelse til håndtering af medicin på plejehjem og i hjemmeplejen. Målet er at forbedre personalets kompetencer til at håndtere, administrere og observere effekten af borgernes medicin. Undervisningen er foregået på plejehjem og genoptræningscenter i Lyngby-Taarbæk Kommune i et samarbejde med kommunens 3 apoteker. Formålet med undervisningen er at øge personalets viden på forskellige områder, og dermed give tryghed for en bedre og mere sikker medicinhåndtering.
Klik her for at se hele eksemplet!
Ressourcetildelingsmodel på plejecenterområder
Vejle Kommune
Vejle Kommune har udarbejdet en ressourcetildelingsmodel på plejecenterområdet der på en og samme tid sikrer stabil og dynamisk styring samt, at alle plejecentre behandles ens.
Modellen sikrer en ensartet tilgang i forhold til styring af kommunens plejecentre samtidig med, at der tages højde for udsving i beboernes tyngde udtrykt ved deres funktionsniveau.
Modellen tager ligeledes højde for det enkelte plejecenters behov for et stabilt udgangspunkt, der sikrer økonomi til den del af driften, der ikke afhænger af plejetyngde og belægningsgrad.
Klik her for at se hele eksemplet!
Socialpædagogisk metode til at undgå magtanvendelse overfor den demente borger
Servicestyrelsen
Socialpædagogisk metode er et godt arbejdsredskab, når man vil undgå magtanvendelse overfor demente. Metoden er afprøvet og evalueret på kurser i 7 projektkommuner, og man kan nu få kurser i metoden i alle kommune.
Metoden handler blandt andet om at blive bedre til at forstå mennesket bag en demenssygdom, og arbejde med de gode, velfungerende sider ved den demente. Dermed får både borger og plejepersonale en bedre hverdag, med mere tryghed og færre konflikter.
Klik her for at se hele eksemplet!
ODA-modellen: Organisering af Dag- og Aflastningstilbud til demente
Servicestyrelsen
ODA-modellen er udviklet gennem et projekt i ti kommuner. Projektet havde til formål at udvikle redskaber, der kunne give et koordineret samspil mellem kommuner og frivillige sociale organisationer om dag- og aflastningstilbud til demente og deres pårørende. Projektet er implementeret i de ti kommuner, der har haft stor nytte af at få et bedre samspil, til gavn for borgerne. Det har givet bedre og klarere tilbud til borgerne.
Men modellen kan anvendes på alle områder, hvor der findes, eller kan udvikles, et samarbejde mellem kommuner og frivillige social organisationer
Klik her for at se hele eksemplet!
Tværfagligt samarbejde sikrer vedligeholdelse af borgernes funktionsniveau i Middelfart Kommune
Middelfart Kommune
Faglig udvikling hos social- og sundhedspersonalet kan ske gennem tværfagligt samarbejde med terapeuter. Terapeuterne har til opgave at sætte fokus på vedligeholdende træning samt understøttelse af daglige færdigheder hos borgeren. Ligeledes skal terapeuterne vejlede og supervisere social- og sundhedspersonalet, så de i deres arbejde med borgeren tænker på at støtte borgeren til at udføre så meget som muligt selv samt få tingene organiseret, så det bliver muligt for borgeren at udføre opgaven eller dele af opgaven selv.
Social- og sundhedspersonalet har tidligere været nødsaget til at tilrettelægge deres arbejde ud fra de ressourcer de selv havde, samt ud fra de rammer de havde.
I projektet har der ikke været fokus på at få ændret rammerne. Derimod har det tværfaglige samarbejde omkring tilrettelæggelsen af arbejdet i den enkelte borgers hjem givet et større og mere nuanceret kendskab til borgeren, givet en mere aktiv deltagende borger, øget refleksionen hos den enkelte medarbejder og sat skub i en positiv og udviklende snak/diskussion i plejegruppen.
Klik her for at se hele eksemplet!
Ledelsesinformation om serviceniveau, økonomi og indsats
Rebild Kommune
Sådan sikres indsigt i og opfølgning på kvalitetsstandarder?
Det kan være en udfordring for kommunalpolitikerne og forvaltningsledelsen at få overblik over sammenhængen mellem serviceniveau, indsats og økonomi på ældreområdet. Ved at have god ledelsesinformation som grundlag for at træffe beslutninger om og udvikling af serviceniveauet i kommunerne kan dette overblik sikres.
Ledelsesinformation er mere end blot opfølgning på budgettet, men er også en opfølgning på, hvordan ressourcerne anvendes, hvad der leveres, og hvordan borgernes profil og behov udvikler sig over tid.
Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder igangsat af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, har den tidligere Aabybro Kommune arbejdet med redskaber til sikring af systematisk ledelsesinformation om indsatsen på ældreområdet.
Klik her for at se hele eksemplet!
Udarbejdelse af kvalitetsstandarder på ældreområdet
Rebild Kommune
Sammenhæng mellem ”det man siger, og det man gør”
Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder har Aabybro Kommune været med til at udvikle praktiske redskaber til at støtte udviklingen af kvalitetsstandarder på ældreområdet. Kvalitetsstandarder kan være med til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, som leveres til borgerne, og ikke mindst skabe sammenhæng mellem mål og midler på ældreområdet.
Kvalitetsstandarderne giver også visitatorerne et godt grundlag at træffe afgørelser efter, ligesom kvalitetsstandarderne sammen med kontrakten og de konkrete afgørelser giver leverandøren præcise rammer for levering af ydelser til de enkelte borgere. Samtidig er kvalitetsstandarderne afgørende når den kommunale ledelse skal sikre sammenhæng mellem de politiske mål, afgørelser om hjælp og leveringen af ydelserne.
Klik her for at se hele eksemplet!