Alle eksempler på Politik på Ældre-området   Klik her for at vise hjælp
Skab sammenhæng mellem serviceniveau og økonomi på ældreområdet
Jammerbugt Kommune

Sammenhæng mellem politiske målsætninger og økonomisk styring Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder igangsat af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, har Pandrup Kommune (nu del af Jammerbugt Kommune) arbejdet målrettet med at sikre sammenhæng mellem udvikling og ændringer i serviceniveau og styringen af den økonomiske ramme på ældreområdet. Det har resulteret i flere praksisnære redskaber, der kan være med til at understøtte kommunerne i deres fremtidige arbejde med kvalitetsstandarder og kobling af faglige prioriteringer og økonomiske muligheder.
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Serviceniveau på plejeboligområdet der fremmer forståelse og samarbejde
Rødovre Kommune

Serviceniveauet på plejeboligområdet i Rødovre Kommune er andet og mere end en plejekvotient. Serviceniveaubeskrivelsen beskriver et billede af dagligdagen for plejeboligernes beboere. Beskrivelsen giver beboere, pårørende og politikere et klart billede af hverdagen i en plejebolig i Rødovre Kommune. Med udgangspunkt i beskrivelsen fremmes kommunikationen mellem alle interessenter i og omkring plejecentrene. For beboere, pårørende og politikere skabes et rum, hvor alle får indsigt i, hvad det vil sige at være beboer på et plejehjem. For personalet i plejeboligerne klarlægger og synliggør beskrivelserne, hvilke krav og forventninger der stilles til deres arbejde.
Klik her for at se hele eksemplet!
ODA-modellen: Organisering af Dag- og Aflastningstilbud til demente
Servicestyrelsen

ODA-modellen er udviklet gennem et projekt i ti kommuner. Projektet havde til formål at udvikle redskaber, der kunne give et koordineret samspil mellem kommuner og frivillige sociale organisationer om dag- og aflastningstilbud til demente og deres pårørende. Projektet er implementeret i de ti kommuner, der har haft stor nytte af at få et bedre samspil, til gavn for borgerne. Det har givet bedre og klarere tilbud til borgerne. Men modellen kan anvendes på alle områder, hvor der findes, eller kan udvikles, et samarbejde mellem kommuner og frivillige social organisationer
Klik her for at se hele eksemplet!
 
Ledelsesinformation om serviceniveau, økonomi og indsats
Rebild Kommune

Sådan sikres indsigt i og opfølgning på kvalitetsstandarder? Det kan være en udfordring for kommunalpolitikerne og forvaltningsledelsen at få overblik over sammenhængen mellem serviceniveau, indsats og økonomi på ældreområdet. Ved at have god ledelsesinformation som grundlag for at træffe beslutninger om og udvikling af serviceniveauet i kommunerne kan dette overblik sikres. Ledelsesinformation er mere end blot opfølgning på budgettet, men er også en opfølgning på, hvordan ressourcerne anvendes, hvad der leveres, og hvordan borgernes profil og behov udvikler sig over tid. Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder igangsat af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, har den tidligere Aabybro Kommune arbejdet med redskaber til sikring af systematisk ledelsesinformation om indsatsen på ældreområdet.
Klik her for at se hele eksemplet!
Udarbejdelse af kvalitetsstandarder på ældreområdet
Rebild Kommune

Sammenhæng mellem ”det man siger, og det man gør” Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder har Aabybro Kommune været med til at udvikle praktiske redskaber til at støtte udviklingen af kvalitetsstandarder på ældreområdet. Kvalitetsstandarder kan være med til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, som leveres til borgerne, og ikke mindst skabe sammenhæng mellem mål og midler på ældreområdet. Kvalitetsstandarderne giver også visitatorerne et godt grundlag at træffe afgørelser efter, ligesom kvalitetsstandarderne sammen med kontrakten og de konkrete afgørelser giver leverandøren præcise rammer for levering af ydelser til de enkelte borgere. Samtidig er kvalitetsstandarderne afgørende når den kommunale ledelse skal sikre sammenhæng mellem de politiske mål, afgørelser om hjælp og leveringen af ydelserne.
Klik her for at se hele eksemplet!