Kvalitetsløft på baggrund af undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg i Odense Kommune
Odense Kommune
Omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor alle ældrekonsulenterne i projektperioden på ½ år har haft fokus på træthed ved mobilitet, fald og vandladningsproblemer samt udbyttet af de forebyggende besøg. Undersøgelsen munder ud i en række anbefalinger om øget fokus på risikosituationer og risiko personer, og dermed en ændring af målgruppen for besøgene.
I rapporten anbefales kvalitetssikring i form af en samtaleguide, og at der tillige sættes fokus på social isolation og netværksdannelse.
Klik her for at se hele eksemplet!
Forebyggende besøg hos ældre over 65 år med anden etnisk baggrund end dansk
Odense Kommune
”Nu kan jeg snakke med kommunen” - Rapport om et forsøg i Vollsmose med 2 årlige forebyggende besøg hos ældre over 65 år med anden etnisk baggrund end dansk.
Strategien er 2-sidet:
1) indhentning af viden om de ældre flygtninge/indvandreres ønsker, forventninger og behov
2) information om det danske ”normal”-system og om, hvordan de ældre selv kan gøre en sundhedsfremmende indsats.
Klik her for at se hele eksemplet!
Brugertilfredshed blandt beboere på plejehjem
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune har både i 2005 og 2006 gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på plejehjem og i plejeboliger. Undersøgelserne afdækker den brugeroplevede kvalitet af tilbudet, der gives til de svageste ældre borgere. Brugerundersøgelsen er tilrettelagt, så den tager mest mulig hensyn til, at der i denne gruppe borgere er mange meget svage ældre. For at sikre, at de allersvageste borgere er repræsenteret, blev der som noget nyt i 2006 inddraget en gruppe pårørende i undersøgelsen.
Kommunen træffer på baggrund af undersøgelsens resultater beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes nye initiativer på særlige fokusområder.
Klik her for at se hele eksemplet!
Ledelsesinformation om serviceniveau, økonomi og indsats
Rebild Kommune
Sådan sikres indsigt i og opfølgning på kvalitetsstandarder?
Det kan være en udfordring for kommunalpolitikerne og forvaltningsledelsen at få overblik over sammenhængen mellem serviceniveau, indsats og økonomi på ældreområdet. Ved at have god ledelsesinformation som grundlag for at træffe beslutninger om og udvikling af serviceniveauet i kommunerne kan dette overblik sikres.
Ledelsesinformation er mere end blot opfølgning på budgettet, men er også en opfølgning på, hvordan ressourcerne anvendes, hvad der leveres, og hvordan borgernes profil og behov udvikler sig over tid.
Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder igangsat af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, har den tidligere Aabybro Kommune arbejdet med redskaber til sikring af systematisk ledelsesinformation om indsatsen på ældreområdet.
Klik her for at se hele eksemplet!
Systematisk opfølgning på leveret hjælp på ældreområdet
Struer Kommune
Visitatorerne i Struer Kommune har gennem deltagelse i Projekt God Sagsbehandling anvendt et konkret redskab til at sikre opfølgning på den leverede hjælp, dvs. udmøntning af myndighedens tilsynsforpligtelse overfor leverandøren. Redskabet er en del af "Metode til god sagsbehandling".
Redskabet til opfølgning på hjælpen har blandt andet styrket kontrollen af kvaliteten af leverandørernes arbejde i forhold til afgørelsen og kvalitetsstandarderne samt øget mængden af ledelsesinformation vedrørende kvaliteten af leverandørernes leverede service.
Klik her for at se hele eksemplet!
Udarbejdelse af kvalitetsstandarder på ældreområdet
Rebild Kommune
Sammenhæng mellem ”det man siger, og det man gør”
Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder har Aabybro Kommune været med til at udvikle praktiske redskaber til at støtte udviklingen af kvalitetsstandarder på ældreområdet. Kvalitetsstandarder kan være med til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte serviceniveau og de ydelser, som leveres til borgerne, og ikke mindst skabe sammenhæng mellem mål og midler på ældreområdet.
Kvalitetsstandarderne giver også visitatorerne et godt grundlag at træffe afgørelser efter, ligesom kvalitetsstandarderne sammen med kontrakten og de konkrete afgørelser giver leverandøren præcise rammer for levering af ydelser til de enkelte borgere. Samtidig er kvalitetsstandarderne afgørende når den kommunale ledelse skal sikre sammenhæng mellem de politiske mål, afgørelser om hjælp og leveringen af ydelserne.
Klik her for at se hele eksemplet!
Dokumentation af forvaltningens arbejde - kvartalsrapporter
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Hvert kvartal samles en lang række statistisk data om demografi, aktiviteter, tilsyn, økonomi og personale i en samlet rapport. Kvartalsrapporten er udtryk for forvaltningens mål om at skabe et solidt og validt grundlag for løbende opfølgning og dokumentation af politik og aktiviteter.
Kvartalsrapporterne bliver til på baggrund af et politisk og ledelsesmæssigt ønske om viden på centrale områder, og om at kunne følge udviklingen løbende. Rapporterne nyttiggør eksisterende viden ved at samle den, åbner dermed mulighed for benchmarking og bidrager til at sikre ensartet praksis. Kvartalsrapporten er et vigtigt beslutningsgrundlag, fordi den både repræsenterer en aktuel status over forvaltningens arbejde og peger på centrale udviklingstendenser.
Klik her for at se hele eksemplet!
Indikatorbaseret tilsyn med plejehjem og plejeboliger
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune har besluttet at tilrettelægge plejehjemtilsynet, så det i højere grad bliver et tilsyn med kerneydelsen (den hjælp borgerne får). Plejehjemmene vurderes på et kendt og entydigt grundlag, og hensynet til kontrol suppleres med hensynet til læring og udvikling. Tilsynet gennemføres ved systematisk brug af en række indikatorer og målepunkter, som har fokus på at afdække kerneopgaven. Udførelsen af selve tilsynet og afrapporteringen har været sendt i udbud og skal varetages af en ekstern aktør. Den løbende metodeudvikling af tilsynet er en integreret del af den udbudte opgave. Myndighedsopgaven og det endelige ansvar for blandt andet opfølgningen på tilsynet bevares i kommunen.
Klik her for at se hele eksemplet!