Idealprocessen, i Gentofte Plejeboliger hjælper vi den gode hverdag på vej med IT
08-01-2010 - Gentofte Kommeune
Tidligere var vi 8 institutioner med hver vores forskellighed og procedurebøger. Meget materiale og instrukser udvikledes på samme tid i mindre grupper i hvert hus. Det kunne være vanskeligt, at finde den sidst opdaterede instruks, og man skulle helst være erfaren for at vide, hvem man kunne hente hjælp hos; for videndeling foregik tilfældigt og sporadisk. Vi håber også, at vi på den måde kan fastholde mere viden og erfaring, når medarbejdere går på pension
Nu har vi har opbygget en idealproces, hvor du kan finde seneste version af instrukser, hvor processernes opbygning og indhold signalerer et fagligt niveau og støtter vidensdeling, effektivitet og udvikling. Idealprocessen kan nås fra alle computere i plejeboligerne via kommunens intranet. se et eksempel på vedlagte link
Klik her for at se hele eksemplet!
Undervisning af yngre personer med demens.
Aalborg
Individuelt tilrettelagt specialundervisning til yngre personer med demens.
Undervisningstilbuddet er på 12 ugentlige lektioner - og tilrettelægges ud fra en pædagogisk udredning.
Formålet er at styrke brugerens identitet, samt at sikre denne en aktiv deltagelse i samfundslivet.
Klik her for at se hele eksemplet!
Medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen
Lyngby-Taarbæk Kommune
En medicingennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen gennemføres hovedsagligt som en samtale mellem en farmaceut og den medicinansvarlige kontaktperson. I enkelte tilfælde kan samtalen afholdes med den enkelte borger. Samtalen afholdes ud fra borgerens aktuelle medicinering, og der vurderes på risiko for medicinrelaterede problemer. Herefter foreslås i fællesskab mulige ændringsforslag til medicinen som vurderes af borgerens læge.
Klik her for at se hele eksemplet!
Kvalitetssikring af medicinhåndtering
Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk kommunes plejehjem og genoptræningscenter har med hjælp fra kommunens apoteker fået kvalitetssikret deres medicinhåndtering. Dette er sket gennem dialog om udvikling af en ny pleje- og behandlingsinstruks og en bedre dokumentation af utilsigtede hændelser.
Dette har resulteret i et fald i utilsigtede hændelser og langt færre anmærkninger i embedslægens tilsynsrapporter.
Klik her for at se hele eksemplet!
Nye metoder og redskaber kan sikre sammenhæng og helhed i hjemmeplejen
Servicestyrelsen
En god og sammenhængende organisering af plejen er til glæde og gavn for både modtagerne og de ansatte. Erfaringer fra et projekt med tre kommunale og to private leverandører af hjemmepleje har vist, at man med de rette værktøjer kan skabe bedre organisering og procedurer og dermed bedre rammer for kontinuitet og helhed i hjemmeplejen. En væsentlig pointe fra projektet er desuden, at det er vigtigt at inddrage lederes og medarbejderes erfaringer og ideer fra det daglige arbejde. Du kan læse mere om projektet på www.kontinuitet.servicestyrelsen.dk
Her kan du bl.a. downloade et værktøjskatalog, som indeholder udførlige beskrivelse af værktøjerne samt link til de filer, der bør anvendes i forbindelse med gennemførelsen af de tilknyttede aktiviteter.
Klik her for at se hele eksemplet!
Kvalitetsløft på baggrund af undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg i Odense Kommune
Odense Kommune
Omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor alle ældrekonsulenterne i projektperioden på ½ år har haft fokus på træthed ved mobilitet, fald og vandladningsproblemer samt udbyttet af de forebyggende besøg. Undersøgelsen munder ud i en række anbefalinger om øget fokus på risikosituationer og risiko personer, og dermed en ændring af målgruppen for besøgene.
I rapporten anbefales kvalitetssikring i form af en samtaleguide, og at der tillige sættes fokus på social isolation og netværksdannelse.
Klik her for at se hele eksemplet!
Dosispakket medicin - mere sikker medicinering
Guldborgsund Kommune
I Danmark indlægges årligt op mod 158.000 borgere på grund af forkert brug af medicin. Det kan have alvorlige konsekvenser ikke at have fuld kontrol over, hvor meget medicin, der er taget præcist hvonår – specielt for ældre, der ofte tager flere slags medicin fra forskellige pakninger på forskellige tidspunkter af døgnet. Dosispakket medicin er et redskab til at skabe overblik over medicinen.
Borgeren får sin medicin pakket i en rulle med engangsposer, som svarer til de portioner, der skal tages i løbet af dagen. Der er medicin til 14 dage i en rulle. På hver pose står borgerens navn, cpr-nummer, hvilken medicin posen indeholder, dato, samt hvornår borgeren skal tage medicinen. Dosispakket medicin er egnet til stabilt medicinerede borgere i eget hjem eller plejecentre.
Klik her for at se hele eksemplet!
Skab sammenhæng mellem serviceniveau og økonomi på ældreområdet
Jammerbugt Kommune
Sammenhæng mellem politiske målsætninger og økonomisk styring
Som projektkommune i Projekt Kvalitetsstandarder igangsat af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, har Pandrup Kommune (nu del af Jammerbugt Kommune) arbejdet målrettet med at sikre sammenhæng mellem udvikling og ændringer i serviceniveau og styringen af den økonomiske ramme på ældreområdet. Det har resulteret i flere praksisnære redskaber, der kan være med til at understøtte kommunerne i deres fremtidige arbejde med kvalitetsstandarder og kobling af faglige prioriteringer og økonomiske muligheder.
Klik her for at se hele eksemplet!
Serviceniveau på plejeboligområdet der fremmer forståelse og samarbejde
Rødovre Kommune
Serviceniveauet på plejeboligområdet i Rødovre Kommune er andet og mere end en plejekvotient.
Serviceniveaubeskrivelsen beskriver et billede af dagligdagen for plejeboligernes beboere. Beskrivelsen giver beboere, pårørende og politikere et klart billede af hverdagen i en plejebolig i Rødovre Kommune. Med udgangspunkt i beskrivelsen fremmes kommunikationen mellem alle interessenter i og omkring plejecentrene.
For beboere, pårørende og politikere skabes et rum, hvor alle får indsigt i, hvad det vil sige at være beboer på et plejehjem. For personalet i plejeboligerne klarlægger og synliggør beskrivelserne, hvilke krav og forventninger der stilles til deres arbejde.
Klik her for at se hele eksemplet!
Forebyggende besøg hos ældre over 65 år med anden etnisk baggrund end dansk
Odense Kommune
”Nu kan jeg snakke med kommunen” - Rapport om et forsøg i Vollsmose med 2 årlige forebyggende besøg hos ældre over 65 år med anden etnisk baggrund end dansk.
Strategien er 2-sidet:
1) indhentning af viden om de ældre flygtninge/indvandreres ønsker, forventninger og behov
2) information om det danske ”normal”-system og om, hvordan de ældre selv kan gøre en sundhedsfremmende indsats.
Klik her for at se hele eksemplet!